URUS er gennem de senere år blevet et veletableret tilbud indenfor det socialpsykiatriske botilbudsområde og senest udvidet til handicap- og udsatte området.
URUS-indsatsen skal sikre, at borgere på botilbud (SEL § 107, 108), som ikke selv formår at opsøge behandling, modtager et kvalificeret tilbud om rusmiddelbehandling. Da målgruppen har behandlingsbehov, der ligger ud over rusmiddelbehandlingen, er det væsentligt, at indsatsen har fokus på et tæt samarbejde med botilbuddene samt andre sektorer herunder egen læge. Indsatsen rummer derfor en borgerrettet del, en fagprofessionel del og en samarbejds- og kvalitetsudviklingsdel.
URUS er med sine 20 medarbejdere en del af Center for Rusmiddelbehandling København og rækker ind i et stort center med over 270 medarbejdere og ca. 4000 borgere, der søger behandling årligt.
Om den udgående indsats
Vi søger en team-medarbejder til at yde udgående rusmiddelbehandling på kommunens botilbud.
Målgruppen er meget differentieret i deres behandlingsbehov. Behandlingsforløbene forventes at være langvarige og målene for behandlingen, kan være
- opsøgende/motiverende
- rusmiddel edukation
- ophør eller reduktion af rusmiddelforbrug (alkohol, stof m.v.)
- skadesreduktion og stabilisering
- opstart af substitutionsbehandling
- tilbagefaldsforebyggelse
Fordi behandlingen foregår på botilbuddene, skabes der mulighed for professionelt fokus og støtte omkring rusmiddelproblematikker i borgerens hverdag. Arbejdet er derfor i et tæt samarbejde med det faste personale på botilbuddet, så behandlingen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgeren.
I den udgående rusmiddelbehandling, har vi også som opgave at hjælpe med at klæde vores samarbejdspartnere godt på med rusmiddelfaglige kompetencer og viden. Dette i form af oplæg, undervisning og faglig sparring med primært personalet på botilbuddene.
Vi søger en medarbejder, der
- er uddannet sygeplejerske, pædagog eller har anden relevant bachelor
- har erfaring indenfor målgruppen: mennesker med handicap og et samtidigt misbrug
- har dokumenteret erfaring i anvendelse af den kognitive eller løsningsbaseret metodetilgang
- er fagligt velfunderet og psykisk robust
- kan indgå i et tværfagligt samarbejde
- har gode formidlingsevner på skrift og tale
- kan arbejde selvstændigt
- kan indgå i tværfaglige miljøer på forskellige arbejdspladser
Vi kan tilbyde dig
- introduktion og sparring
- en organisation i udvikling med dygtige og engagerede medarbejdere
- et job med faglige og personlige udfordringer og med udstrakt kompetence og ansvar, hvor du kan være med til at præge udviklingen indenfor dette område
- en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
- et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og tværfagligt samarbejde
- supervision
- netværk med kollegaer, der ligeledes arbejder med borgere indenfor målgruppen
Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone. Som medarbejder får du mulighed for at sætte dit faglige aftryk på hele organisationens opgaveløsning. Du bliver en del af en organisation med høje faglige ambitioner og åbenhed for at tænke nyt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er midlertidig og på fuld tid fra den 1. januar 2024 til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse. Stillingen vil være forankret i team handicap.
Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne. Ingen weekendvagter.
Stillingen er organisatorisk forankret i Rusmiddelenheden for Udgående og Specialiserede Tilbud (RUST) i Spaniensgade på Amager.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattester.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Schmidt på 2465 3748
Søg via linket senest tirsdag den 28. november 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 30. november.
$ads={1}